Passion for solidt og udfordrende træhåndværk.

Firmaet startede jeg 15 februar 1999, og har haft mange forskellige opgaver i firmaet siden da, se evt. firmaets facebookside her. 

Jeg har en passion for solidt og udfordrende træhåndværk. Det har fra starten været motivationen og målsætningen, at beskæftige mig med kvalitets håndværk, hvor arbejdsglæde og respekt for håndværket er intakt. 

Det er samtidig en stor glæde at kunne hjælpe kunder med at få indfriet deres ønsker og boligdrømme. Jeg lever af tilfredse kunder og er meget bevidst om den markedsføringsværdi det giver.

Erfarings historik:

    • 1987 Udlært tømrer i Odder ved Tømrer Carl.
    • 1987/88 Søværnet, aftjente værnepligt på Skoleskibet Møen.
    • 1988-90 Tømrersvend ved Odder Huset.
    • 1990 Kvægstation/ “Cattlestation” Quensland Australien.
    • 1991 Tømrersvend (Akkord), ved Hustømrerne Århus.
    • 1992 Berlin Tyskland , Tømrersvend ved Svend Andresen, opførsel af nybyggeri lige efter murens fald.  
    • 1993/94 Tømrersvend ved Poul Ladefoged Århus + ca et halvt år ved Jysk Display, opbygning af stande på messer i DK plus udlandet.  
    • 1995/96 Australien, tegnede/projekterede  jeg et special designet hus i lokale træsorter i Cowaramup Western Australia.
    • 1997/98 Byggetekniker uddannelse på Århus Tekniske skole.
    • 1999 februar startede Lund Byggeteknik.
    • 2004 Canada, bjælkehus kursus hos Nicola Logworks I Merritt British Colombia.
    • 2009 Opstart af Østjysk Brændeovnsmontage, se mere her.
    • 2016 Grønland , en kortere periode entrepriseleder på et projekt med opførsel af nybyg på Maniitsoq/”Sukkertoppen”.

Jeg har af og til undervist som vikar på Tømrerskolen i Århus, ved siden af min virksomhed og det har været en glæde for mig. Sparring med elever og faglærere har været meget givende, det har været spændende og udfordrer en god ballance mellem teori og praksis.